Mp strømpebukser anmeldelse

Mp strømpebukser anmeldelse

Mathilde, Claus, Ella og Alfred har testet strømpebukserne fra Mp, og deler ud af deres erfaringer og gode råd.

Mp strømpebukser anmeldelse

Godt førstehåndsindtryk af Mp strømpebukser

Min første tanke, da jeg får strømpebukserne fra Mp i hænderne er, at de virker ret lækre. De føles dejlig bløde og der virker også til at være meget stræk i dem.

Jeg kender godt til mærket Mp, vi har haft strømper derfra til Ella – men jeg må indrømme, at vi ikke selv har købt deres strømpebukser før. Jeg har nok altid syntes, at det var lidt mange penge for et par strømpebukser.

Jeg tager mig selv i at tænke: ”det er jo bare strømpebukser” – men omvendt går jeg jo altid op i, at de skal passe til min datters tøj. Jeg giver jo nemt 250-350 kr. for en kjole, og så har jeg nok bare altid tænkt vi tager de billige strømpebukser.  

Emballagen er fin og enkel, man får hurtig et overblik over hvilken str. det er, da det fremgår både foran og bagpå pakken. Bagpå fremgår det også hvad de er lavet af, samt at de skal vaskes med vrangen ud inden brug.

Mp strømpebukser anmeldelse

Strømpebukser med god pasform

Mp strømpebukserne sidder ret godt på Ella, og de kan trækkes et godt stykke op på maven. Der er en god bred elastik i toppen af dem, så de bliver hvor de skal.

Man er heller ikke i tvivl om hvordan strømpebukserne skal vende, da det let ses på syningerne samt mærket indvendig. Ella bruger str. 92/98 (mest 98) i tøj og de passer hende fint – så jeg synes de er meget størrelsessvarende.

Desuden sidder strømpebukserne godt på foden og vi skal ikke gå og hive op i dem, fordi de falder ned.

Mp strømpebukser anmeldelse

Stadig bløde og lækre efter vask

Bagpå fremgår det også hvad de er lavet af, samt at de skal vaskes med vrangen ud inden brug.

Efter 2 vaske er Mp strømpebukserne stadig bløde og lækre, men de har  fået lidt fnuller, – ikke meget, men der er lidt. Et enkelt sted har en tråd revet sig løs – jeg tænker det er sket mens Ella har leget, men da strømpebukserne har rib, ser man det ikke så tydeligt.

“Det gode ved Mp strømpebukserne er, at de findes i rigtig mange farver – så man kan altid finde en farve som kan passe til tøjet.”

Positivt overrasket over kvaliteten af Mp strømpebukser

Det er vildt lækre strømpebukser i en god kvalitet. Jeg havde ikke regnet med der ville være den store forskel, men jeg må indrømme at Mp strømpebukserne sidder rigtig godt på min datter. Strømpebukserne fra Mp glider ikke ned, og det gør de af og til, dem vi har fra andet mærke. 

Så der er sammenhæng i pris og kvalitet. De har dog fået lidt fnuller, men ser stadig pæne ud. Så det er helt sikkert nogen vi skal have flere af i Ellas garderobe.  Hvis I lige som mig tvivler om de er pengene værd – så vil jeg bare sige, at I bliver ikke skuffet. Her hænger pris og kvalitet sammen.

Denne anmeldelse er skrevet af Mathilde fra forbrugerpanelet.

Fandt du denne anmeldelse brugbar? Så tilmeld dig vores kundeklub, hvor du kan få flere relevante anmeldelser direkte i indbakken.