Fri fragt over 299 kr     Afhent i butik     Lev. 1-2 dage     Kundeservice 53 86 05 50 / Mail     Gratis indpakning

Liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Camilla, Andreas og Noah på 1,5 år har testet hagesmækken med snøre og opsamler fra Liewood, og deler ud af sine erfaringer og gode råd.

liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Store fans af Liewood og deres søde design

Vi modtog denne fine hagesmæk med snøre fra Liewood. 

Liewood er et mærke vi kender godt i forvejen. Vi er store fans af Liewood og deres søde design. Vi har dog ikke prøvet deres hagesmække før, så vi var ret spændte på at teste Liewood hagesmækken med snøre.

Hagesmækken var super fint pakket ind i gennemsigtig plast, så man kunne se den igennem. Det gjorde det hyggeligt at snakke med Noah om den. “Se, derinde ligger en hagesmæk du skal prøve”.

Tilfreds med indpakning, udseende og kvalitet af Liewood hagesmæk 

Hagesmækken var ligeledes nem for Noah at hjælpe med at åbne selv, så det blev der også brugt lidt tid på og som vi hyggede os med. Den blev også testet ved at blive hevet lidt i og det kunne den sagtens holde til. – Hvilket også er rigtig godt, når de er store nok til at hjælpe med selv at tage hagesmækken af igen.

Når det kommer til emballagen, så synes vi det er super fint, at den er så enkel. Det behøves ikke at være alt muligt, da hagesmækken er super sød i sig selv. Vi ville sagtens kunne have puttet den i kurven selv, hvis vi var ude at shoppe. Alt i alt er vi meget tilfredse med indpakning, udseende og kvalitet.

Liewood hagesmæk i super fin kvalitet og 100% polyester 

Vi prøvede Liewood hagesmækken første gang til morgenmaden. 

Hagesmækken er super fin i kvaliteten, som er i 100% vandtæt polyester. 

“Vi var vildt begejstrede for den lille lomme forneden, som al maden kan samles i. Når man er 1,5 år og godt igang med at lære at spise selv, så ryger der en del ved siden af, og på den måde ligger det ikke på lårene eller maven.”

Dog var hagesmækken lidt stivere end normale hagesmække, hvilket var en fordel, fordi den så skærmede bedre for alt hans tøj. 

liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Nem at rengøre i en travl hverdag 

Jeg vaskede herefter hagesmækken (jeg starter altid med at skylle den af) og så vaskede jeg den i en maskinvask på 30 grader. Her har vi før haft problemer med at de kan “krympe” en smule eller blive lidt affarvet.

Her må vi indrømme at hagesmækken fra Liewood er i rigtig fin kvalitet. Du kunne slet ikke se den var vasket og den tørrede super hurtigt. Det er et kæmpe plus for os som familie. Vi får hurtigt vasket hagesmække en del gange om ugen og derfor leder vi også efter gode produkter der ikke bliver slidt så nemt. 

Desuden er hagesmækken super nem lige at tørre af med en våd klud, hvis man har spist noget som ikke behøver en vask efter – rigtig effektivt i en travl hverdag.

Praktisk hagesmæk med opsamler til madrester og vandtæt 

Vi prøvede hagesmækken igen til aftensmad senere på ugen. Vi fik nogle burgers som der var stor sandsynlighed for, at kunne efterlade lidt snask rundt omkring. Som i kan se på billedet sidder lommen perfekt placeret, der hvor der eventuelt kunne ryge lidt madrester ned bliver de fanget.

Der var (ingen!) madrester på lårene, hvor der ellers kan have tendens til at ryge noget forbi smækkene. Når han drak vand og lidt røg forbi, så var hagesmækken jo vandtæt og resterne røg bare ned i opsamlingen, hvilket var helt perfekt. Så alt i alt har den opfyldt sin formål 100% til vores lille madøre.

liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Godt råd – Liewood hagesmækken er god fra 1 år og op efter 

TIP: Hvis vi skal give andre forældre et godt råd med på vejen, så vil det være at vælge hagesmække med omhu. Det er super vigtigt hvordan pasformen er i forhold til sin lille mus. 

Noah er en høj dreng og har derfor også brug for en smæk der er lidt længere og bredere. Derfor ville denne smæk måske kunne blive en smule for lang til en lille mus der lige har lært at spise grød men er derimod perfekt til en der er igang med at spise selv. Vi ville sige den er god fra 1 år og op efter.

Topkarakter til Liewood hagesmæk

På en skala fra 1-6 vil vi give Liewood hagesmækken med snøre et 6 tal. Det eneste vi har at tilføje var, at det kunne være super fedt den også blev lavet i en mindre model til de helt små.

Vi har tidligere beskrevet at vi går meget op i, at de produkter vi køber til Noah, er noget han også har glæde af. Denne hagesmæk opfylder vores krav. Den har to tynde snore til rundt om halsen, så den er komfortabel at have på – samt hjælper ham til at mindske madspild på gulvet. 

Til en pris af 80 kr. ligger den lidt i den dyrere ende, men vi vil hellere bruge lidt ekstra på en hagesmæk, der holder længere i den sidste ende.

Alt i alt rigtig fint produkt som vi varmt anbefaler – og selv skal have flere af! 🙂

Denne anmeldelse er skrevet af Camilla fra forbrugerpanelet.

liewood hagesmæk med snøre anmeldelse

Fandt du denne anmeldelse brugbar? Så tilmeld dig vores kundeklub, hvor du kan få flere relevante anmeldelser direkte i indbakken.

huttelihut nyheder

Få 10% rabat på dit første køb som medlem

Gælder nye medlemmer af vores kundeklub
JA TAK - JEG ELSKER AT SPARE PENGE
close-link
KUN IDAG - Fri fragt på danske ordrer over 100 kr. til pakkeshop med koden: 4nLQPTzV
Scroll til toppen