Fri fragt over 299 kr     Afhent i butik     Lev. 1-2 dage     Kundeservice 53 86 05 50 / Mail     Gratis indpakning

Hvordan klæder du dit barn varmt på om vinteren?

Hvad betyder vandsøjletryk

Hvordan klæder du dit barn varmt på om vinteren?

Hvordan klæder du dit barn varmt på om vinteren? Når kalenderen melder efterår og vi går en kold vinter i møde, kræver det ofte en opgradering af barnets garderobe. Men hvordan forbereder du dig bedst muligt på de koldere tider?        

Du kender sikkert til bekymringer omkring, hvordan du klæder dit barn på? Har barnet det for varmt eller for koldt? Og bekymringen er med god grund. Mindre børn kan nemlig ikke, ligesom voksne og større børn, selv registere om det er for varmt eller for koldt. Først når børn er 3-4 år kan de selv mærke om de fryser eller sveder. Tilmed kan de mindste ikke selv udtrykke sig om du fryser eller sveder. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på om dit barn har en passende temperatur og den rette påklædning.

Læs med her og få tips til, hvordan du forbereder dig bedst muligt på de kolde måneder i efteråret og vinteren.

Tips til påklædning i koldt vejr

Hvordan ved jeg om mit barn har det for koldt? Hvis barnets næse er rød, ansigtet er blegt og læberne svagt blålige, kan der være tegn på at barnet fryser. Kolde hænder og fødder skal du ikke være bekymret for, da det er kroppens måde at overføre varmen til det vigtigste sted.

Generelt gælder det, at jo mindre børn, des varmere påklædning.

Påklædning i flere lag

I koldt vejr kan det være en god ide at klæde dit barn på med flere lag. Forskellige materialer fungerer godt lag på lag, og luften imellem dem giver god isolering og dermed varme. Det inderste lag giver huden mulighed for at ånde og mellemlaget holder på varmen, mens yderlaget beskytter mod blæst og kulde.

Uld inderst inde

Du ved sikkert allerede at uld er dejlig varmt at have på kroppen på kolde vinterdage, men ved du hvorfor?

Uld kan optage op til 35% fugt uden at virke våd. Derudover har uld garn en naturlig stor mængde luft, hvilket virker varmeisolerende hvilket gør uld særdeles velegnet til beklædning.

Hvis du påklæder dit barn i uld som det inderste lag, betyder det altså at dit barn holdes varm og tør på huden. Vælger du en tynd uldkvalitet, så bliver dit barn derimod heller ikke for varmt. Det kan altså være en fordel at iklæde barnet en tynd uldundertrøje sommer som vinter.

“Kvaliteten er helt i top – Den er blød, lækker og let.” Cecilie fra vores forbrugerpanel har anmeldt Joha body uld/silke, og fremhæver her nogle af ulds mange kvaliteter. Læs hele anmeldelsen HER

Relevante produkter

Luft giver den bedste isolering

Når temperaturen falder kræver det ekstra beskyttelse af huden i form af åndbart tøj, der lader fugten undslippe. Luft giver den bedste isolering, og tøj der sidder tæt til kroppen giver ikke god varme. Derfor skal der være god luft mellem tøjlagene. Ligeledes gælder det handsker, som skal have plads til et ekstra par indeni og fodtøj, som skal have plads til et ekstra par sokker.

Tips til påklædning i blæse- og regnvejr

På en rigtig efterårsdag med regn og blæst kan temperaturen føles markant lavere, end den egentlig er. Men hvordan klæder du dit barn rigtigt på til sådan en efterårsdag?

Vind- og vandtæt overtøj

I det ustadige vejr, som efteråret og vinteren ofte byder på, kan du gøre det nemt for dig selv ved at vælge funktionelt tøj, som er åndbart og vandtæt. Hvis du eksempelvis vælger en vandtæt vinterjakke, er denne også anvendelig i regnvejr. Det traditionelle regntøj er selvfølgelig også praktisk i regnvejr, men dette kræver ofte et varmere underlag i køligere vejr. Det er ligeledes en fordel, at fodtøj og handsker er vandtætte. Beskyt desuden hoved og ører mod blæst, der kan føles kold, selv i solskinsvejr.

Du har sikkert før hørt om vandsøjletryk og åndbarhed? Men hvad er det nu lige det betyder? Læs vores blogindlæg “Hvad er vandsøjletryk?” og bliv klogere.

Inderlag, er transporter fugten væk fra kroppen

Et temperaturregulerende inderlag er ligeledes uundværligt på blæsende og regnfulde efterårsdage. Der er nemlig mindre risiko for at fryse, hvis huden er mindre svedig. Her kan det igen være en god ide at iklæde barnet uld som det inderste lag, da det er både svedstransporterende og åndbart.

Påklædning til barnet, der skal sove udenfor

Mange småbørn sover udenfor i barnevognen om vinteren – og det kan de sagtens. Vær blot opmærksom på, at barnevognen er tør, varm og ren.

Selvom det er koldt udenfor, er det ikke rart for barnet at sove i en flyverdragt, fordi de er så stive at barnet ikke kan bevæge sig i vognen. I stedet kan du med fordel påklæde barnet en heldragt – gerne i uld, da det er åndbart for barnet, så det er nemmere at komme af med varmen og regulere temperaturen.

Det er en god ide at mærke på barnets bryst eller ryg om han eller hun føles for kold eller var. Hun barnet og fugtigt og klamt har barnet det for varmt.

Relevante produkter

Must-haves til efteråret og vinteren

Der er nogle ting, som bare er og bliver uundværlige i de mindstes garderobe, når de skal klædes på til efterårets og vinterens udendørs aktiviteter.

Flyverdragt

Flyverdragten er fantastisk til tumlinge og større børn på de meget kolde vinterdage, hvor barnet elsker at lege udendørs og boltre sig i sneen.

Når barnet er omkring et år gammel, kan det komme med ud at lege, også selvom barnet ikke er begyndt at gå endnu og kravler rundt. Selvom barnet er begyndt at stavre rundt, kan de være en udfordring at bevæge sig i en stiv flyverdragt og de ender derfor ofte med at sidde på jorden. Den kan være ret kold og barnet vil efter noget tid blive kold igennem flyverdragten.

Hold derfor øje med om barnet sidder stille eller kravler/stavrer rundt. Hvis barnet sidder helt stille, skal han eller hun måske kun sidde på den kolde jord i 10-15 min. Mærk på flyverdragten, og hvis den føles kold, så sæt barnet tilbage i vognen eller sørg for at barnet får varmen.

Vinterjakke

En dejlig varm vinterjakke er et must-have i barnets garderobe. Den er nem at tage på, når man skal hurtigt ud af døren og anvendelig til mange lejligheder. Vinterjakken kan med fordel bruges køligere på dage, hvor flyverdragten ikke er nødvendig. Gør det nemt for dig selv og vælg en vandtæt vinterjakke, som også kan bruges på regnvejrsdage – win win!

Regntøj

Hvis vejret er mildere, er det en god idé at bruge regntøj, da det holder fugt fra fliser eller græsplæne ude, når barnet sidder der. Regntøj kan være en nødvendighed hele året, og er derfor et must-have i barnets garderobe.

Fodtøj

De mindste har ofte futter på, og hvis barnets fødder føles kolde, når I har været indenfor, så giv barnet et par uldsokker på.

Til de større børn, som ofte opholder sig udenfor i længere tid og har et højere aktivitetsniveau, er et par praktiske og varme støvler eller gummistøvler med foer en god ide, så barnet kan boltre sig udendørs uden at få kolde og våde fødder.

Hue og luffer

Hold barnets ører varme med en elefanthue og giv barnet på for at undgå kolde fingre. Sørg for at have en håndfuld tynde strikluffer, så barnet kan gribe om legetøjet problemfrit. Brug kun tykkere luffer i meget koldt frostvejr eller hvis barnet sidder stille i klapvognen. Tykke luffer gør det besværligt for barnet at gribe ud efter legetøj og derfor ofte ender på jorden.

Relevante produkter

Gode råd: Bliv klar til kulden

  • Uld inderst inde til at holde barnet varmt og opsuge sveden
  • Bomuld som mellemlag
  • Lag-på-lag er et godt princip, der går påklædningen fleksibel
  • Ekstra lag uld, hvis det er meget koldt
  • Overtøjet skal være vind- og vandtæt

Fandt du dette interessant, så tilmeld dig vores kundeklub og få nyheder, infomation og særlige gode rabatter for vores medlemmer direkte i din mailbox. Tilmeld dig lige HER

huttelihut nyheder

Få 10% rabat på dit første køb som medlem

Gælder nye medlemmer af vores kundeklub
JA TAK - JEG ELSKER AT SPARE PENGE
close-link
Scroll til toppen