Jordemoder Fakta

 Her fortæller Jordemoder Kamilla Ejgaard fakta om fødslen

Babydk Jordemoder Kamilla Ejgaard
Babydk gravid univers

Fødslen

Når du rammer uge 37+0 går du ind i din termin. Mange fokuserer på selve datoen, som man har regnet sig frem til eller fået at vide til scanning, men det er faktisk hele perioden fra 37+0 til 41+6, der er din terminsperiode, og det er naturligt at føde på et hvilket som helst tidspunkt her imellem.

 

God ide at gøre dig nogle tanker om fødslen

Inden du når din termin er det en god ide at have gjort dig nogle tanker om fødslen. Ønsker du fx at føde på sygehuset eller derhjemme? Ønsker du smertelindring? Er der noget jordemoderen skal være særligt opmærksom på under fødslen? Der kan køre mange tanker rundt i hovedet, og det kan være godt at få sat ord på dem, før man pludselig står i situationen.

 

Fødselsforberedelse

Er du førstegangsfødende kan det være en god ide at undersøge, om der tilbydes fødselsforberedelse på dit fødested, hvis du er interesseret i det 🙂

 

Fødslens faser

Fødslen starter enten med vandafgang eller veer.

Starter din fødsel med vandafgang, vil dit fødested meget gerne høre fra dig. Nogle kvinder får veer af sig selv efterfølgende, hvorimod andre har brug for medicin til at stimulere veerne. Tal med dit fødested om, hvordan anbefalingerne er netop der.

Starter din fødsel med veer, er det ikke sikkert, at du behøver tage kontakt til fødestedet lige med det samme. Hvis du indtil nu har haft en ukompliceret graviditet, og du ikke har fået at vide, at der er noget specielt, du skal være opmærksom på fra din jordemoder eller læge, så kan du fint afvente tiltagende veer, mens du er hjemme i dine vante omgivelser.

 

Hvornår skal man kontakte fødestedet?

En god tommelfingerregel for hvornår du bør kontakte fødestedet er:

– for førstegangsfødende, når der har været regelmæssige veer af 1 minuts varighed og med et interval på 4-5 minutter i mindst én time.

– for flergangsfødende, når der er regelmæssige veer med 5-7 minutters interval.

 

Har du tidligere fået et kejsersnit eller er der andet, der komplicerer din graviditet, bør du forhøre dig med din jordemoder i løbet af graviditeten, så du ved, hvornår du skal tage kontakt til fødestedet.

 

Tegnblødning er helt normalt når man får veer

Det er helt normalt at bløde en smule, når man begynder at få veer. Det kaldes for tegnblødning. Let blødning er altså ok, men oplever du, at mængden minder om en almindelig menstruation, bør du for en sikkerheds skyld også ringe til dit fødested.

 

Når du ankommer til fødestedet

Når du kommer til fødestedet, vil du blive tilset af en jordemoder (og ofte en jordemoderstuderende) i et modtagelsesrum. Jordemoderen undersøger dig, og vurderer barnets størrelse, lytter til hjertelyden og undersøger dig indvendigt for at vurdere, om du er i aktiv fødsel. Hvis du ikke er i aktiv fødsel, er der en sandsynlighed for, at I skal en tur hjem igen og vente lidt på, at veerne bliver kraftigere, og du har åbnet dig mere.

 

Aktiv fødsel

Aktiv fødsel er, når man har regelmæssige veer og er ca. 4cm åben. Når du er nået der til, kommer I på en fødestue. Her vil det være muligt at få et lavement. Et lavement er en væske som sprøjtes op i endetarmen, hvis effekt er, at du skal på toilettet kort tid efter. Det hjælper dig til at få tømt tarmen, og der er derfor mindre risiko for at have afføring under fødslen. (Jeg anbefaler det specielt, hvis du ønsker at føde i badekar… Det er bare mere hyggeligt uden ekstra gæster i vandet!)

 

Arbejd med veerne

Tiden frem til selve forløsningen bruges på at arbejde med veerne. Veerne tager til i styrke, jo længere du kommer i fødslen, og sammen med jordemoderen vil I prøve at smertelindre så godt som muligt. Dette gøres både ved at afprøve forskellige hvilestillinger, men også ved at bruge forskellig slags smertelindring. Vær opmærksom på, at mulighederne for smertelindring kan variere ved de forskellige fødesteder. Jordemoderen vil undervejs i fødslen holde øje med barnets tilstand ved at lytte til barnet, og hun vil af og til undersøge dig indvendigt for at vurdere, hvordan fødslen skrider fremad.

 

Hvordan føles presseveer

I takt med at du åbner dig og til sidst når 10cm, vil barnets hoved bevæge sig længere ned i dit bækken, og nu begynder den uimodståelige trang til at gå på toilettet… Presseperioden nærmer sig, og barnets hoved fylder det hele dernede! Det føles simpelthen som om, du skal føde ud af det forkerte hul, selvom det selvfølgelig ikke er tilfældet (og det er derfor, jeg anbefaler et lavement først i fødslen, fordi tarmen bliver tømt før eller senere…).

 

Hvor lang tid tager presseperioden

Det er forskelligt, hvor lang tid en presseperiode tager, men her er du nået til et punkt i fødslen, hvor du i den grad skal arbejde med veerne. I denne periode skal du bruge alle de kræfter, du har tilbage, fordi at føde barnet kræver virkelig alt hvad du har.

Lige inden hovedet bliver født, vil din jordemoder måske bede dig om at puste eller gispe, så hovedet ikke bliver født for hurtigt. Det gøres i et forsøg på at mindske størrelsen på en eventuel bristning.

 

Bristninger og grader af bristning

Bristninger ned i mellemkødet inddeles i grader fra 1-4. Grad 1 er overfladisk i hud og slimhinde, grad 2 inkluderer bækkenbundsmuskulatur, grad 3 inkluderer endetarmsmuskulatur og grad 4 inkluderer både endetarmsmusklen og -slimhinden. Det er desuden normalt med bristninger i kønslæberne. Bristninger i kønslæberne samt grad 1 og 2 syes af en jordemoder. Får du en grad 3 eller 4 bristning, er det som regel en læge, der syer den.

 

Normalt at mellemkødet brister

Det kan lyde voldsomt, når det beskrives sort på hvidt, og der er også mange, som bekymrer sig for, om de brister i forbindelse med fødslen. Det er altså helt normalt, at mellemkødet brister, når man føder, og det er de absolut færreste, der døjer med gener senere i livet efter en bristning. Lige efter fødslen kan man dog godt føle, at man bare har lyst til at få samlet benene og få fred dernede, men det er rigtig godt givet ud, at din bristning syes grundigt, så du får et godt resultat på sigt.

 

Hvordan og hvor skal fødslen foregå?

Selve fødslen kan foregå liggende, stående, på hug, på alle fire, i et badekar, etc. Den kan foregå derhjemme, på en fødeklinik eller på et sygehus (eller på vejen dertil!). I nogle tilfælde vil fødslen ende med et klip i mellemkødet, en sugekop eller et kejsersnit. Dette kan der være forskellige årsager til.

 

Hjemmefødsel

Vælger du at føde derhjemme, vil der være mange af de ovennævnte ting, der går igen. Der vil dog ikke være lige så mange muligheder for smertelindring i hjemmet, men der vil være en jordemoder til jeres rådighed under hele forløbet, og for nogle er trygheden ved at være i hjemmet smertelindring i sig selv.

Skulle der opstå komplikationer undervejs, flytter man ind på sygehuset sammen med jordemoderen.

 

Hvor lang tid tager en fødsel?

Det er svært at sætte tid på en fødsel, da det afhænger af mange forskellige ting. Derfor anbefaler jeg altid at prøve at tage én ve af gangen og undgå at fokusere på, hvor lang tid der er igen. Det kan være enormt svært, men en nødvendig øvelse i at slippe kontrollen i en situation man alligevel ikke kan styre.

 

Klik HER og LÆS HVAD DU SKAL HUSKE AT PAKKE I TASKEN TIL FØDSLEN

Fandt du dette interessant, så tilmeld dig vores kundeklub og få nyheder, infomation og særlige gode rabatter for vores medlemmer direkte i din mailbox. Tilmeld dig lige HER

babydk gravid forum

Er du gravid?

Så kunne du måske være interesseret i vores tilbud på babypakker?

Når du køber mere så sparer du også mere. Vi giver derfor 15% rabat ved køb af en startpakke som består af minimum 4 valgfrie produkter i følgende kategorier: puslepude, ammepude, ammepudebetræk, babynest, sengerand samt sengetøj til baby.

Efter fødslen – Infoboks

 

  • Efter fødslen er det normalt at bløde ret kraftigt. Blødningen aftager som regel hurtigt i løbet af de første dage, men det er derimod meget normalt, at man bløder svagt over en længere periode herefter.

 

  • Efter fødslen kan du også komme til at opleve efterveer. Netop som man troede, at det var ovre, mærker man sammentrækningerne i livmoderen igen… Det er dog ikke i nærheden af at være samme styrke som under fødslen, og de vil som regel aftage i løbet af nogle dage. Efterveer opstår ofte i forbindelse med amning, som udløser hormonet oxytocin, hvilket for livmoderen til at trække sig sammen. Det er okay at tage fx Paracetamol, som du kan få i håndkøb, mod efterveer.

 

  • Er du en af mange, der har stiftet bekendtskab med hæmorider under graviditeten, så vil du måske opleve, at de er blevet værre efter fødslen. Det kan ske pga. øget pres på bækkenbunden under presseperioden. Er du så heldig at gå fri for hæmorider, så vil du nok stadig kunne mærke din bag i dagene efter fødslen…

 

Alle disse oplevelser er helt normale efter en fødsel og nu har du ovenikøbet et lille barn, der holder dig vågen om natten, og du er sikkert mere oppe på dupperne, end du plejer at være. Derfor er det rigtig vigtigt, at du sørger for at få hvilet, når muligheden er der, ligesom det er vigtigt med mad og drikke, så du kan komme ovenpå igen. Prøv at begrænse barselsbesøgene lidt i starten og nyd tiden med den lille ny. Det er en tid I aldrig får igen 🙂

Babydk mødregruppe

 Læs mødregruppens oplevelser omkring fødslen

En del af babydk's mødregruppe

Catharina

Catharina’s fødsel kommer senere

En del af babydk's mødregruppe

Sybille

Læs om Sybille’s fødsel

Siri fra mødregruppen

Siri

Læs om Siri’s fødsel

Fies første trimester

Fie

Fie’s fødsel kommer snart

Måske disse produkter også har interesse

 Her vises nogle af vores produkter der er rare at have når baby er helt lille – bemærk du kan oprette en ønskeliste, som kan sendes til venner og bekendte ved f.eks. barnedåb eller fødselsdag, og vi pakker din gave ind gratis, blot noter det i Gaveindpaknings feltet i kassen

CamCam stofble grey

DKK 45,00

Stofbleer er uundværlige for enhver mor, og nu kan du få de helt rigtige til dig og din baby fra Camcam. her i farven grey.

 

Materiale

100% økologiske, GOTS-certificeret bomuld

Mål

70 x 70 cm

-25%

Hevea sut med krone i naturgummi (rund)

DKK 49,95 DKK 37,46

Hevea sut med krone i naturgummi

Flot sut i 100% naturgummi fra Hevea træer. Sutten er med rund sut og har fine udskæringer med kroner, som også forebygger at der dannes vakuum mellem sut og barnets mund. Selve formen på sutten gør at der er plads til barnets næse og hage uden at genere.

 

Materiale

100% Natur gummi

 

Godt at vide

  • Kan sterilliseres med kogende vand i op til 1 minut.
  • Fri for Pvc, BPA, Pthalater og kunstige farvestoffer

 

MP Terry 709 off white

DKK 39,00

MP Terry 709 off white

Lækre bløde frotte strømper til de mindste her i en creme farve.

 

Godt at vide

Fremstillet i 80% bomuld, 17% polyamid, 3% elastan
Vaskes i maskinen ved 40 grader
Må ikke tørretumbles

 

Fødslen

Gør det ondt at føde? hvor lang tid ager det at føde? hvordan føles veer? det og mange andre spøgsmål sidder du måske med som gravid. Her kan du læse meget mere om fødslen samt tiden efter fødslen. Babydks helt egen jordmoder Kamilla fortæller her alt du bør vide om fødslen.

 

Babypakker

Der er mange ting, der skal indkøbes når man er gravid, og skal have en lille ny baby. En startpakke til baby kan godt løbe op, så hos Babydk vil vi gerne hjælpe lidt til. Når du køber mere så sparer du derfor også mere. Vi giver derfor 15% rabat ved køb af en startpakke som består af minimum 4 produkter i følgende kategorier:  puslepude, ammepude, ammepudebetræk, babynest, sengerand samt sengetøj til baby. Du vælger selv hvordan du vil sammensætte din pakke, og kan vælge frit imellem vores produkter fra de forskellige mærker. Du kan bl.a. vælge imellem Cam Cam, Filibabba, Soft Gallery og Liewood.

 

Babydk – Hurtig levering – spar fragten og afhent i butik i Egå

Babydk består både af en fysisk butik beliggende i Egå ved Århus, og en webshop. Du har derfor altid mulighed for at vælge click and collect som fragt mulighed. Dette betyder at bestiller du inden kl 00.00 kan du afhente din bestilling i butikken dagen efter når vi åbner, på denne måde sparer du fragten. Se åbningstider i bunden af alle sider.

Derudover sender vi alle ordre modtaget inden kl. 16.00 samme dag. Dvs. det er op til Post Nord hvor hurtigt du har dine varer, dog som hovedregel indenfor 1-2 dage.

Babydk – Gratis gaveindpakning

Som ekstra service hos Babydk pakker vi dine gaver ind helt gratis om det er fødselsdagsgaver, barselsgaver eller dåbsgaver. Vi pakker endda ind efter køn også, så pakkerne bliver endnu mere personlige. Vi ved også at der er forskellige budgetter for gaver og derfor har vi også inddelt vores gavekategori i priser, gå på opdagelse og find inspiration til din gave her.

Hos Babydk lever vi af tilfredse kunder

Vi går højt op i personlig service og skulle du have nogen spørgsmål til vores babytøj, børnetøj, babyudstyr, legetøj, sengetøj eller andet, sidder vi altid klar i kundeservice til at hjælpe dig. Ring, send os en mail eller kom forbi butikken på Gåseagervej 6 st. 8250 Egå – på samme butiksgade som Rikke Solberg Modetøj, Tendens og By Klip Klap.

Del denne side på dit foretrukne sociale medie

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.