Sybilles andet trimester

Her fortæller Sybille sin historie

 

Sybilles andet trimester

Mit 1 trimester var ikke en dans på røde roser, derimod en stor rutsjebanetur. Men jeg var blevet gjort opmærksom på af alle omkring mig at det ville ændre sig når jeg kom til 2. trimester, jeg skulle bare glæde mig til den tid. Jeg blev klogere. Jovist blev det lidt hyggeligere.

Maven vokser

Maven voksede, og jeg lignede ikke længere en der bare havde spist for mange kager og for meget Mac D mad, men man kunne rent faktisk se jeg var gravid. Den der mave som alle gravide hungrer efter var begyndt at vise sig i 13 uge, og tøjet blev løbende skiftet ud med ventetøj og alternativer dertil.

Andet trimester ikke den bedste periode i graviditeten

Men må sande at jeg altså ikke synes det var den bedste periode i min graviditet, 2 trimester startede som 1 trimester sluttede. Fyldt med bekymring og angst for noget skulle gå galt, blandet med lykkelige stunder i ny og næ når f.eks. en ekstra hjertescanning i uge 14 viste alt var okay med hjertet, en scanning vi kom til pga. min kæreste blev født med hul i hjertet, når jeg første gang mærkede den lille dreng i uge 16, som er tidligt for en 1 gangs gravid, når kæresten hurtigt derefter mærkede små puf fra maven. Alt sammen noget der uden tvivl gav smil og skabte glæde hos os.

Andet trimester og misdannelsesscanning

Når misdannelsesscanningen gik som den skulle, og vi kunne ånde lettet op over at der ikke burde være noget galt med vores lille vidunder inde i maven, hvilket jeg fejrede med at starte min træning op igen så småt. Men sammen med glæden kom bekymringen og angsten og blev større og større. Nu var vi kommet så langt, så hvad nu hvis det gik galt igen? Var det spørgsmål jeg stillede mig selv hver eneste dag. Man havde jo hørt historier før, så det kunne også ske for mig.

For tidligt født og hjerneskadet

Min lillesøster blev født for tidligt, og er i dag hjerneskadet, det kunne ske for mig også at vandet pludselig gik og det var slut. Jeg prøvede at tænke på noget andet og nyde graviditeten i stedet, og nogle dage lykkedes det også at ”glemme” det hele, og andre dage ikke.

Google er ikke din ven

Google var desværre mere min fjende end min ven i denne periode, søgte jeg på for tidlig fødsel efter at slimproppen var gået fik jeg alle de negative historier med børn der ikke overlever etc. man får i sandhed det svar man søger, og oftest læser man kun de negative historier og overser de positive. Nok er min søster den dag i dag hjerneskadet, men hun overlevede trods hendes for tidlige møde med verdenen, og det er der utrolig mange andre babyer der gør, for vi har nogle utrolig dygtige læger på sygehusene som vil gøre alt for at få en lykkelig afslutning i en given situation. Men som mange andre gravide, glemte jeg alt om dette, og fortsatte min graviditet i ren bekymring, uge efter uge. Og for hver uge der gik googlede jeg procentsatsen for at vores baby ville overleve hvis det blev født i netop den uge.

Bækkenløsning i andet trimester

En anden ting jeg blev fortalt var at jeg skulle nyde 2 trimester for der var generne ikke startet endnu, jeg kunne stadig binde mine sko og maven var ikke tung nok til at give smerter i lænd eller bækken, sagde de. Men nej, jeg startede tidligt med begyndende bækkenløsning, og måtte til sidst gå ned i tid på mit arbejde, da jeg havde for mange smerter og jeg arbejder i butik, hvor man hovedsageligt står op hele dagen, løfter osv. et nederlag følte jeg. Jeg var ikke bare bange længere som min eneste gene, jeg var også nødsaget til at gå ned i tid på jobbet. Heldigvis blev jeg henvist til den dygtigste fysioterapeut som ved siden af min træning lavede forskellige øvelser med mig og fixede min ryg og bækken og i løbet af 2 måneder var jeg smertefri igen. Og langsomt kom glæden og lykken at være gravid op i mig, jo tættere jeg kom på 3 og sidste trimester, jo mere nød jeg at være gravid og hyggede mig med liv inde i maven. Men ikke mere end jeg var utrolig opmærksom på om jeg nu mærkede liv hver dag, og om alt nu var som det skulle være. Var der en dag hvor han havde været lidt mere stille end normalt, var jeg straks på dupperne og tilbage til den bekymrede gravide mig.

Måske er jeg ikke typen der elsker at være gravid

Så det med at folk siger 2 trimester er den bedste periode, tilslutter jeg mig ikke helt. Måske er jeg bare ikke typen der elsker at være gravid, Måske har jeg bare været uheldig at mine to aborter for inden havde nået at sætte så dybe spor at jeg tog det med mig så langt og lod det påvirke hele min graviditet. Men når der er noget man rigtig gerne vil, som det at få et barn, og man én eller flere gange møder modstand, så er det svært at se lyst på det hele, hvor meget man end prøver. Som gravid har man mange hormoner i kroppen, og hvis man i forvejen er sårbar, så skal der ikke særlig meget til for at vække endnu mere bekymring og angst. Og det var det der skete hos mig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at havde jeg haft en anden start på graviditeten havde jeg også siddet tilbage med en anden følelse af 2 trimester. Og jeg havde sikkert været en af dem der havde råbt højt omkring hvor skønt det var at være gravid og ”glemt” generne ved det i al rosen af kærlighed og glæde til den lille dreng i maven. Men sådan var det ikke, og sådan er det ikke for utrolig mange. For ikke alle elsker at være gravid, selvom de ønsker et barn højere end noget andet. Vi er nu engang alle forskellige. 

Læs Sybilles 3. trimester HER