Siris første trimester

Her fortæller Siri sin historie

Siris første trimester

4 uger efter jeg fik taget æggene ud, 3 uger efter jeg fik sat et befrugtet æg op igen og ca. 1 uge efter jeg havde fået taget en blodprøve ringede sygeplejersken. Min kone og jeg har brugt ca. 2 år på fertilitetsbehandling, hormonbehandlinger, lang pause fyldt med snak og planlægning af det videre forløb og nu var vi nået til reagensglasbehandlingen.

Reagensglas behandling

Det forløb var hårdere end noget andet jeg nogensinde har gjort og lige inden sygeplejersken ringede havde jeg snakket med Sandra (min kone), som var på arbejde og sagt at jeg simpelthen ikke var sikker på at jeg kunne gøre det igen (ville have gjort det 50 gange endnu, hvis det var nødvendigt). Sygehuset havde sagt, at de ringede mellem 13 og 15.00, men kl. 14.00 havde jeg intet hørt og panikken var nu fuldkommen. Jeg forsøgte selv at ringe, men min telefon meldte fejl og jeg gik helt ned. Slukkede og tændte telefonen og pludselig ringede den.

"Ja Siri du er gravid"

Det var sygeplejersken og nu kom dommen, efter et par lægefyldte sætninger fik jeg presset sygeplejersken. ”Er jeg gravid?”, ”ja, Siri du er gravid” og det gjorde det. Jeg græd som pisket, faktisk så voldsomt at sygeplejersken til sidst spørge om jeg er glad? ”JA!!!!” to års drømme og hård behandling har endelig båret frugt. Da jeg fik lagt på ringede jeg naturligvis til Sandra. Hun tog den helt nervøs og jeg hulkede så voldsomt at der gik et sekund før jeg kunne tale. Da det endelig lykkedes, var alt hvad der kom ud ”du skal være moaaaaar”, hulkende og stammende. Lykken var stor og Sandra fortæller selv at hun resten af dagen slet ikke hørte hvad hverken børn eller kollegaer sagde. Jeg ringede straks til familie og venner, da jeg er verdens dårligste til at holde på den slags.

Endelig var det lykkedes at blive gravid

Det var skønt endelig at kunne fortælle at det var lykkedes, de havde været involveret i starten, men ikke i det sidste forsøg, så de havde ikke hørt noget om behandlinger i lang tid. Alle var meget glade på vores vegne og nu skal vi altså være forældre. Ikke ret lang tid efter kom trætheden. Jeg har godt hørt om at man kan få en altoverskyggende træthed i det første trimester, men jeg havde da aldrig forestillet mig det sådan her. Det var som at få narkolepsi, jeg faldt i søvn indenfor 0,5-2 min. uanset hvor jeg var.

Energiniveauet sank

Jeg er hestepige og havde i ca. to år før graviditeten haft part på en skøn hest, som jeg havde alle planer om at fortsætte med. Men pludselig sank min energi og jeg sov fra det meste inklusiv hesten. Oveni trætheden kom kvalmen. Hvorfor alle kalder det morgenkvalme aner jeg ikke, jeg kastede op på alle tider af døgnet, men primært om aftenen. I løbet af mit 1. trimester måtte jeg erkende at jeg ikke havde energien til hesten længere. Det er mega hårdt at vende sig til at du pludselig ikke kan forskellige ting og jeg har grædt mere end en gang over at måtte erkende mine grænser.

Var ikke forberedt på hvor hårdt det er at være gravid

Jeg vidste godt at en graviditet ikke bare var en dans på roser og forventede kvalme osv. men jeg troede helt ærligt, ikke at jeg ville være så invalid, som jeg følte mig, så hurtigt. Når man bliver gravid igennem sygehuset og fertilitetsbehandling, så får man en scanning 3 uger efter, man har fået et positivt svar. Dette gøres, da sygehuset skal garanterer en et levende foster, for at kunne afslutte ens forløb.

Sikker på at alt var galt

I ugerne op til scanningen var jeg helt sikker på at alt var galt. Det hele var for godt til at være sandt og det første jeg gjorde hver morgen var at tage min hånd ned mellem benene og tjekke for om jeg havde fået menstruation (jeg ved godt det lyder ulækkert). Jeg havde de vildeste mareridt om aborter, fødsler, babyer og alt muligt andet. Så når jeg ikke sov ret godt om natten var det på trods af alt andet alligevel rart at sove det meste af dagen.

Scanningen

Da vi kom til scanningen og så en lille cocktailpølse med et lille lysende og bankende hjerte i midten gik alt i stå. Det her var teknisk set anden gang vi så baby, da vi havde set det befrugtede æg da det blev sat op i mig, men nu var det faktisk en lille pølse, med et lille hjerte. Det var vores lille pølse med et lille hjerte. Nu var vi afsluttet fra sygehuset, som havde fulgt os og taget sig af os igennem alle behandlingerne og følelserne og nu skulle vi til lægen som alle andre og have lavet vandrejournal. Det blev igen lidt angstprovokerende, da alle de mennesker man havde lært at kende og stolede på pludselig var væk fra en.

Vandrejournal

Det er lidt ambivalent at få lavet vandrejournal. Jeg troede at man skulle op og snakke masser af baby, lave alt muligt og at det ville tage flere timer, men jeg fik taget blodprøve, målt blodtryk, tjekket urin, blev målt og vejet og fik nogle papirer i en gul kuvert. Sygeplejersken lavede alle undersøgelserne og lægen snakkede vi med i fem minutter. Det var meget mærkeligt, når man har brugt så lang tid på at blive gravid og man nu egentlig bare syntes at alle skal huje og heppe fordi det er så stort for dig, men nu er du ude og det meste er altså standard for de fagfolk du møder. Det er også helt okay, jeg skulle som gravid bare lige sluge det.

Ingen manual om graviditet fra A-Å?

Jeg tror det meste af det handlede om at jeg regnede med at få en manual med graviditet fra A-Å, for jeg ved jo intet om det at være gravid. Men det får man ikke og de fleste taler faktisk til dig som om du ved det hele. Efter vandrejournalen fik vi indkaldelse til nakkefoldscanning. Igen kom angsten og mareridtene for fulde gardiner og jeg var sikker på at alt var galt og baby var væk! Jeg vidste inderst inde godt at den nok skulle have det fint, men ja det var svært at tro på det hele.

Nakkefoldsscanning

Nakkefoldsscanningen var en enormt negativ oplevelse! Jordemoderen som scannede os var super sur syntes vi. For det første lå baby åbenbart svært, hvilket hun brokkede sig helt vildt over, især fordi hun ikke kunne få den til at vende sig og fik det til (ifølge mig) at lyde som om det var min skyld.

En rigtig lille baby

Da vi så en rigtig lille baby, som slog og sparkede derinde i maven stoppede hele min verden og jeg begyndte at græde (fik en dum kommentar fra jordemoderen, men den glemte jeg igen), det at se det lille menneske, som allerede nu ligner et menneske, bevæge sig og leve inden i dig er det største man nogensinde kommer til at gennemgå! Vi havde inden denne scanning ikke tænkt voldsomt meget over hvad vi skulle gøre, hvis der var noget galt. Vi troede helt ærligt bare ikke at der var noget galt og det var der selvfølgelig heller ikke. Nu var mit 1. Trimester gået og forventningerne om kvalmestop og honeymoon periode var tårnhøje inden jeg gik ind i mit 2. Trimester.