Fies første trimester

Her fortæller Fie sin historie

Den lange kamp om de famøse to streger

Vi er et par på henholdsvis 28 og 27 år, der bor i en 3 værelses lejlighed i Valby. Jeg læser jura på Syddansk universitet og min kæreste er selvstændig Fysisk Træner. Vi har pt. været sammen i 5,5 år og skal giftes i Thailand, februar 2018.

P-pillerne røg

Det hele startede tilbage i december 2013, hvor vi besluttede os for, at nu skulle jeg smide p-pillerne. Det første år derefter gik som sådan rimelig smertefrit, men jeg undrede mig over, hvorfor min cyklus endnu ikke var blevet normal. Den varede fra alt mellem 35-40 dage. Jeg tænkte egentlig ikke mere over dét, men da der pludselig var gået et lille års tid, valgte jeg at få en henvisning til en gynækolog.

Tid hos gynækologen

Gynækologen tog et hav af blodprøver, lavede en vaginal scanning samt en HSU vandscanning (tjekker om der er fri passage gennem æggelederne). Svarene kom tilbage og der var intet at sætte en finger. Vi fik derefter en henvisning til fertilitetsbehandling på Rigshospitalet, da vi på daværende tidspunkt blev kategoriseret som værende uforklarligt barnløse.

PCOS hvad er det?

Det har senere vist sig, at jeg har PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom) og derfor ikke har ægløsning, da æggeblærerne går i stå i deres udvikling. I februar 2016 bliver jeg endelig gravid med hjælp fra en privat fertilitetsklinik. Vi var jublende glade og tårerne trillede, da vi så det lille hjerte slå.

Missed abortion i uge 11 endte med sygemelding

Desværre var lykken kort og jeg oplevede en Missed Abortion i 11. uge. Hjertet stoppede med at slå og eftersom min krop ikke selv kunne finde ud af at skille sig af med fosteret, måtte jeg i narkose og have en udskrabning. Jeg har aldrig prøvet noget så psykisk hårdt i mit liv – jeg var dybt, dybt nede i kulkælderen og det endte desværre med, jeg måtte have en sygemelding fra job og studie. Min kæreste var guld værd og jeg var aldrig kommet igennem dét, hvis det ikke havde været for alt hans hjælp.

Endelig behandling på Riget

Efter en hel del ventetid, kom vi langt om længe til samtale på Riget. Endelig kunne vi komme i behandling uden selv at have den store pengepung op, eller det troede vi. Vi ramte selvfølgelig ind i sommerferie-lukket, travlhed, nyt sundhedssystem, der krævede for mange ressourcer, nyt it-system osv. osv. Vi blev i hvert fald afvist gang på gang og besluttede os derfor for at vi selv måtte tage affære. Endnu engang stod den på egenbetaling, men efter et hav af IVF forsøg, fortvivlelse, sorg, depression og et stort sort hul på bankkontoen, blev jeg ENDELIG gravid igen.

Endelig gravid

Jeg var gravid, alt tegnede godt og nu var det tid til at være glade. Men, det er nemmere sagt end gjort. Vi var bange – rædselsslagne for at det endnu engang ville ende ud i en abort, og de første tre uger inden vi kunne se hjerteblink, føltes som tre år. Heldigvis blinkede det lille hjerte på skærmen og vi kunne trække vejret lidt igen.

Almindelig gravid?

I hvert fald for et øjeblik. Herefter blev vi afsluttet på klinikken og anset som værende ”almindelig gravid” med alt hvad dette indebærer. Men vi følte os jo ikke som almindelig gravid? Vi var stadigvæk bange og følte os ekstremt skrøbelige. Tænk hvis det gik galt igen… Tanken var ulidelig og slet ikke til at bære!

Første trimester og nakkefoldsscanning

Den 18/1-2017 blev det dog endelig tid til Nakkefoldsscanning på Hvidovre Hospital. Min kæreste og jeg sad i venteværelset og ventede utålmodigt på, at det blev vores tur. Vi var spændte, glade og samtidig rigtigt bange. Tankerne kørte rundt og jeg endte altid tilbage til samme dumme tanke – Tænk hvis barnet er gået til igen? Alt vores usikkerhed og nervøsitet var heldigvis helt ubegrundet og vi gik derfra med rigtig gode nyheder samt et smukt billede af vores lille, kommende barn. Det var en fantastisk dag. Endelig var det vores tur til at være lykkelige.