Far på barsel

Barsel kan måske være svært for nogle mænd, da det måske ikke er det mest macho man kan bede om på sit arbejde. Vi har derfor fået Brian som er soldat på fuldtid til at lave et indlæg, omkring hans tanker og oplevelser om det at være far på barsel. Jeg håber at i vil læse med.

Den 7 april kl.23.32, blev jeg far for anden gang, til min dejlige søn på 2969 kg og 50 cm lang.

Det var en rutsjebane af følelser der gik igennem mig under fødslen, men også i perioden op til. Oliver som vores dreng hedder, blev nemlig født tre uger før termin, på grund af for lidt aktivitet fra ham da han lå i maven. Når man har set sin kærestes mave vokse, og har mærket spark fra babyen, de gange man har haft sin hånd på maven. Kan man ikke andet ind at få det største smil på læben, og glæde sig så ufattelig meget til at han kommer til verden.

Når der så ikke er så meget bevægelse fra ham, og der kommer nogle komplikationer. Kan det være det hårdeste at gå igennem, især med den uvished der er med de ting.

Jeg har en pige på 7 år fra et tidligere forhold, men jeg oplevede denne fødsel af min dreng, som helt ny for mig... og sådan vil det helt sikkert også være med fødslen af min pige, som vi snart skal have til verden????

Alle forældre, håber og ønsker altid at alt går godt før, under og efter fødslen. Derfor vil der i de lange måneder optil, være en masse følelser indeni og uden på tøjet. Helt indtil man sidder med sin lille guldklump i sine arme, sund og rask.

Der er mange ting man ikke er herre over, men ved at skabe de bedste og tryggeste rammer for sit nye barn. Skaber man også det bedste fundament og så skal det hele nok gå og blive opbygget med en masse kærlighed❤️

 

Jeg var så heldig, at kunne få hele 13 ugers barsel med min søn, og jeg ved at det ikke er alle, der enten kan eller vil det.

Men det er nu min klare overbevisning, at det at være far på barsel, er det bedste man kan gøre. Både for at give støtte der hjemme, men i højere grad også for at kunne skabe et stærkt bånd til sit barn.

Der er ikke så meget man kan gøre som far i starten, andet end at være på det praktiske. Især ikke hvis det er et amme barn, men der må man ikke miste håbet, men i stedet holde, snakke, kramme og kysse sit barn, så meget man nu kan. Det vil give dit barn den kærlighed og tryghed som det behøver. Samtidigt også få dig selv til at mærke det dejlige eventyr i skal på, og hvor du føler dig en del af det.

Da vores dreng ikke rigtig tog på under amning, måtte vi overgå til flasken. I starten var vi lidt nede over det, på grund af alt det man havde hørt, såsom et forringet immunforsvar osv. Men så syntes jeg, at man får så meget igen på en anden konto, især hos mig, da jeg har haft så mange gode oplevelser med at give ham flaske.

Det at man sidder med en lille skabning, man har været med til at lave og så bare lade fantasien strømme ind om hvad fremtiden bringer med ham. Alt dette ved at se det blik og med de øjne han sender en.

 

Jeg har været soldat i over 20 år, og nu er forsvaret ikke kendt for noget specielt godt når det kommer til familien, da de sender os i krig. Til gengæld har de et super godt system med barsel, barnet sygedage og omsorgsdage. Så jeg er glad for ikke at skulle bekymre mig på det område, når jeg nu skulle være far på barsel. Derudover har jeg fået en stilling som passer meget bedre på familielivet derhjemme. Som giver dem så meget af mig, uden at det går ud over mit arbejde.

I min tidligere stilling var der en masse, der gjorde at jeg ikke kunne få en nogenlunde struktureret arbejdsdag. Hvilket gjorde at jeg var stresset både på arbejdet, men også der hjemme. Det var ikke sundt og gjorde ikke hverdagen nemmere for den lille familie og så er det man må prioritere.

Forsvaret er et af de arbejdspladser med de højeste procenter af brud på familien. Jeg har prøvet det før, så jeg vidste at der skulle handles, da den familie jeg har nu betyder alt for mig. Så må arbejdet komme i anden række.

 

Det var midt september, og jeg havde afsluttet de fleste af mine opgaver på arbejdet. Nu skulle mit 13 ugers barselsforløb begynde - og jeg glædede mig så meget til alt den tid med min søn????

Det første stykke tid som far på barsel, var som jeg havde forventede, da jeg havde prøvet det med mit første barn. Det var lige med at finde ud af tingene og hvordan jeg lige passede ind, for lillemor havde nogle rutiner som hun havde helt styr på.

Det er lidt af en omvæltning for en far, når man er ivrig efter at gøre det godt, og støtte den bedre halvdel. samtidig med at få det tætte bånd med sit barn, når man føler sig lidt som en tilskuer, der ser en kamp fra sidelinjen.

Jeg kan fortælle at det går over og når man er far på barsel finder man også en rytme derhjemme i dagligdagen. Selv om man nok stadig kommer til at lave nogle fejl eller er usikker på nogle områder, og det er sku okay og man lærer jo af det!

 

Efter der var gået nogle uger med at være far på barsel, kunne jeg virkelig se en forandring på mit og Olivers bånd. Han lyste op når han så mig, reagerede og kunne genkende min stemme. Den følelse man får når man først får det bånd med sit barn er ubeskrivelig.

Det var selvfølgelig hårdt, når der var perioder hvor man ikke fik så meget søvn. Men man får så meget igen, at det ikke betyder noget med lidt søvnmangel. Og nu er jeg også vandt til det inde fra forsvaret, når vi er på øvelse osv. 😊

Jeg nød virkelig hver dag på barsel, som jeg havde med min søn og at jeg ikke havde andre forpligtigelser ind bare at give ham en masse kærlighed. Og ja selvfølgelig også lige en masse bleskift, gylp og flaske, men det hører jo med ????

Udover det tætte bånd, der dag for dag blev opbygget, gav det også et tættere sammenhold mellem min kæreste og jeg. Perioden op til fødslen havde været hård, på grund af pres fra mit arbejde, og komplikationer under graviditeten. Nu hvor jeg havde en helt anden følelse og var lettet, over at alt var godt, kunne vi nu sammen nyde det vi havde skabt.

 

Barslen talte på sine sidste dage inden jeg skulle på arbejde igen, men det var dog en stille start da det kun drejede sig om en uge, hvorefter at jeg så gik på juleferie.

Der gik en masse tanker igennem hovedet med at skulle på arbejde igen... Den første dag jeg skulle på arbejde gik okay, men man skulle lige i gang igen og jeg kunne godt mærke hvor meget jeg savnede dem der hjemme. Efterhånden som hver dag der gik, gik det også mere og mere op for Oliver, at når far sagde farvel om morgenen, så ville han ikke se mig i lang tid. Det blev også mere og mere hårdt for mig at se ham være så ulykkelig. Nu var han jo lige blevet fars dreng.

Heldigvis havde vi skabt et stærkt bånd sammen, i den tid jeg havde været på barsel. Så selv om det var hårdt at skulle gå fra et grædende barn som bare ville have sin far. Så er det den bedste følelse i verden, når du kommer ind af døren og ser din lille guldklump komme kravlende med det største smil og glimt i øjet. Mens han kommer med de sødeste baby lyde. Det kan få selv den dårligste dag til at blive den bedste.

 

Jeg havde de bedste 13 ugers barsel og det er også min plan at holde 13 ugers barsel med min datter, som der har termin der hedder 24 juni.

Der er nok mange fædre der enten føler sig forpligtet af arbejdet, eller at det er en fremmede ting at holde barsel, og de ikke ved hvad de skal gøre. Derfor overlader de måske barslen til moren. Jeg har det dog sådan at jeg ikke vil gå glip af mine børns opvækst og udvikling, for den får mulighed for at følge får jeg aldrig igen.

Hvis jeg skulle give et godt råd til de mænd der er der ude, så er det helt klart at de først og fremmest skal have familien som første prioritet. Så de kan tage alt det barsel de kan få. At være far på barsel, vil give så meget for dit bånd med dit barn, men også som en familie. Så bare klø på og spring ud i det - i er ligeså gode som mor er!

Hvis i har lyst, så kan i følge med på instagram, hvor der kan følges lidt med i far på barsel - @brianskjoldborg

 

Fandt du dette interessant, så tilmeld dig vores kundeklub og få nyheder, infomation og særlige gode rabatter for vores medlemmer direkte i din mailbox. Tilmeld dig lige HER