Catharinas tredje trimester

Her fortæller Catharina sin historie

Graviditeten fløjet afsted

Mens jeg går her og nyder 3. trimester er der begyndt at dukke rigtig mange tanker op. Jeg er gået på barsel, og udover at pakke lejlighed ned og forberede flytning, har jeg ingen vilde planer, hvorfor der er en del tid til at tænke mange tanker. Især synes jeg det er meget underligt, at dette måske er sidste barn og dermed også sidste graviditet samt barsel. Jeg har haft to gode graviditeter uden komplikationer. Denne graviditet er dog virkelig fløjet afsted, og det skyldes nok, at jeg har et andet barn, som tager en masse tid og fokus. Jeg skal derfor også minde mig selv om at nyde denne graviditet, og ikke mindst barslen.

Alle kan da amme….. Ikke?

Noget der har fyldt rigtig meget denne graviditet og fortsat gør det, jo tættere vi kommer på at skulle møde lillebror, er amning. Jeg har i denne graviditet forberedt mig en del mere på amningen end jeg gjorde sidste gang. Jeg var 100 % sikker på, at jeg skulle amme, og jeg var 100 % sikker på, at det ville blive nemt. Jeg skulle dog blive meget klogere.

Amme-forløb blev en kamp

Mit amme-forløb med Karl vækker desværre ikke de bedste minder. De første fire uger af Karls liv kæmpede jeg/vi en kamp med amningen. Jeg synes det var svært at lægge ham til og han havde ofte svært ved at få fat. Jeg har åbenbart nogle brystvorter som er meget bløde (Ikke noget jeg har interesseret mig for FØR jeg havde født), og jeg fik udleveret amme-brikker. Dem blev jeg aldrig rigtig gode venner med og jeg ville meget gerne undgå at bruge dem. Jeg ammede derfor uden – trods det var svært for Karl at få fat og en amning kunne snildt tage over en time.

Fra kamp til katastrofe

Det første besøg fra sundhedsplejersken gik fint. Karl havde taget på, og alle var glade. Kort efter begyndte jeg at få sår på begge bryster – AV! Jeg tænkte det var normalt med sår på brysterne, og at mine bryster skulle hærdes. Jeg bed smerten i mig, men hold nu op, hvor gjorde det ondt. Jeg fik også en omgang bryst-betændelse, som jeg selv bekæmpede. Så fik jeg en omgang svamp. Og så fik jeg lige en omgang brystbetændelse igen, og denne gang måtte jeg have antibiotika.

Karl ændrede adfærd

Midt i alt dette ændrede Karl adfærd. Han begyndte at sove dårligt, han var ikke rigtig tilfreds og ville kun være hos mig – dag og nat. Jeg havde en rigtig dårlig mave-fornemmelse og valgte at tage til åbent-hus hos sundhedsplejersken, hvor det viste sig, at Karl ikke havde taget mere end 10 gram på på 10 dage.

Følte mig som verdens dårligste mor

Jeg græd og græd og følte mig som den værste mor i verden. Vi skulle nu i gang med at amme, malke ud, supplere med modermælkserstatning (MME) og derefter give det udmalkede mælk. Det var så hårdt! Sådan en seance kunne nemt tage 1,5-2 timer, herefter havde jeg så en time inden showet startede forfra. Karl blev meget hurtigt glad for sutteflasken og det samme gjorde jeg.

Hvad nu?

Men at tage den endelige beslutning om at droppe amningen var meget meget svær for mig. Jeg var jo helt klar over, hvad der var bedst for Karl. Derudover havde jeg hele tiden i baghovedet, at ”alle kan amme”. Til sidst gjorde Karl det dog ret nemt for mig at tage beslutningen, da han slet ikke ville tage brystet og blev rigtig hidsig, når han blev lagt til. Da Karl var en måned gammel droppede jeg amningen for good og gik 100 % på flasken. Og det var den bedste beslutning, jeg skulle bare have truffet den tidligere! Jeg blev en gladere mor og Karl blev tilpas, tog på og blev en meget nemmere baby.

Amning med baby nr. 2

Amningen får endnu en chance og jeg har forberedt mig en del. Jeg har bl.a. været på amme-kursus hos en privat jordmor. Og det var de bedste 700,- jeg har brugt. Der var rigtig mange ting som ligesom gav meget mere mening for mig ifht. amningen. Jeg er blevet meget opmærksom på, hvad jeg skal være obs. på ved amningen med lillebror. Dog kan jeg fortsat mærke, at jeg ikke er 100% overbevist om, at amning er det rigtige for mig. Fordelene ved flasken var for mig og vores lille familie rigtig mange, og derfor gør det ikke umiddelbart beslutningen nem. Jeg tror dog jeg giver amningen en chance, da det er det bedste for baby, MEN jeg er meget opmærksom på, hvor min grænse går, og hvornår nok er nok for mig. Jeg har jo allerede et flaske-ernæret barn som er helt perfekt.

Hvor skal fødslen foregå

Fødslen har i denne graviditet ikke fyldt særlig meget. Jeg tog dog meget hurtigt et valg om, at jeg gerne ville føde privat via Storkereden (et tilbud i Region Sjælland, www.storkereden.nu). Fødslen foregår ambulant, men i rammer som er mere hjemlige og rolige sammenlignet med fødegangen på hospital. Man skal forholde sig til få jordemødre i hele forløbet og man er temmelig sikker på, at man kommer til at føde hos en af de jordemødre man har været til konsultation hos. Alt dette tiltaler mig rigtig meget.

Jeg var ikke i tvivl

Ved mit første besøg hos Storkereden var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var dér jeg gerne ville føde. Stemningen var rar og rolig og jeg følte mig meget tilpas. Der var god tid og jeg fik åbnet op for mine tanker om amning. Amning har siden fyldt en del i alle de konsultationer jeg har været til, og det har været rigtig rart at få det vendt med flere forskellige fagpersoner.

Svært at forbedre sig også anden gang

Fødslen har vi selvfølgelig også talt om, men jeg synes det er svært at forberede sig på en fødsel, når man ingen idé har om, hvordan den kommer til at forløbe. Fødslen af Karl var god og tog omkring 18 timer. Jeg er blevet forberedt på, at jeg kan forvente, at fødslen af lillebror bliver hurtigere, hvilket jeg da bestemt ikke ville klage over ;-) Jeg er også blevet forberedt på, at jeg nok vil føde nogle dage før termin, da jeg fødte Karl 39+4. Så nu er det bare at vente.