Anmeldelse af Squiz smoothieposer

Anmeldelse af Squiz smoothieposer er beskrevet af Cecilie fra vores forbrugerpanel.

Førstehåndsindtrykket 

Jeg blev positiv overrasket da jeg så smoothies poserne fra squiz. Jeg havde hørt om sådan genanvendelige poster til smoothies, hvor man har mulighed for at lave sunde versioner og selv vide hvad der er i dem. Personligt havde jeg tænkt at det snart skulle prøves.

De har en god størrelse som der kan være en passende mængde smoothie i (130ml.) ydermere er der trykt et billede af søde dyr, pingvin, løve og en elefant på en af siderne på de hver 3 poser som følger med i en pakke. Der står også at produktet erstatter ca. 150 engangs/ købe smoothies og er fri fra ftalater og BPA.

Lukningen i bunden virker kraftig og alt i alt virker kvaliteten på smoothie posen god. 

Produktet brugervenlighed 

Smoothie poserne er lette at gå til, der er ikke noget, som skal samles inden brug andet end låget skal skrues på.

Jeg valgte at bruge en plastiskpose som "tylpose" til at putte det hjemmelavede fyld i poserne. Det var let og hurtigt. Jeg valgte at lave en smoothie med bær, avocado og banan og æble. Som babyer fra 6 måneder må spise. Konsistensen var lidt tyk i det, for at sikre mig at det ikke kunne rende ud af posen. Fyldet forbliv i posen også selvom mine unger fik lov til at undersøge posen. Så den røg en tur på gulvet mange gange, uden lækage. Anden omgang lavede jeg en smoothie som var tyndere i konsistens med banan, æble og en lille smugle vand. Også den tyndere konsistens var tæt i smoothie posen.

Der følger ydermere en let og kort manual med som fortæller lidt om anvendelse første gang, opfyldning, opbevaring, rengøring mv. 

Produktets holdbarhed 

I produktbeskrivelsen står der at rengøring af produktet skal forgå med opvaskebørsten, men der står også at poserne kan komme med i opvaskemaskinen. Jeg vælger at vaske produktet efter første brug med en flaskerenser som jeg også bruger til at rense mine børns sutteflasker med. Den kan let få fat i evt. Rester som kan gemme sig i lukningen og i mundstykket. Så derfor er det vigtigt at skylle produktet af hurtigt efter brug.

Anden omgang lader jeg "resterne" sidde natten over for at se om den er svære at rengøre, og det var den. Så jeg vil klart anbefale at man rengøre den med det samme efter brug.

Tredje gang poserne er i brug vasker jeg dem hurtigt og putter dem med i opvaskemaskinen på et kort program. Men før at poserne bliver ordentlig ren kræver det alligevel en omgang med flaskerenseren.

Selve smoothie poserne virker ikke til at være slidte efter tre omgange, kvalitet af lukningen er den samme men man kan se at de har alm. Brugsspor ikke noget at bemærke. 

Generelt 

Jeg går generelt meget op i hvad mine børn putter i munden, hvad enten det er legetøj, tøj eller mad. Jeg fortrækker at tingene er økologiske og fri for pftalater, BPA mm. Tit er produkterne også en lille smule dyre, men det værd synes jeg.

Jeg bliver faktisk også tit en lille smule henrykt hvis jeg kan være med til at gøre en lille bitte forskel for miljøet, fx genanvendelse samt ved at mindske brugen af kemi i hverdagen. 

Evaluering 

Smoothieposerne fra squiz koster 149,- for en pakke med 3 stk. Hvilket jeg synes er en rimelig pris da poserne kan bruges igen og igen. 

Ville jeg selv købe dem i en butik? - ja! 

Det var været en positiv oplevelse at teste smoothie poserne, min kreativitet kom lidt på prøve første gang, da mine børn er 8 måneder og derfor ikke må få alm. Mælk, kvark osv. Så det udelukkede mange opskrifter. Mine børn har været vilde med de hjemmelavede smoothies og synes de var sjove at sidde med.

Hvis man er vild med madlavning og går op i ens børns kost, vil jeg sige at smoothie poserne er et must. Er man en større børnefamilie vil jeg dog anbefale at man køber 2 sæt, så man dermed kan lave en større portion og evt. Fryse ned. 

Er du vild med at lave mad og går op i at det dine børn putter i munden er uden kemi så er Squiz smoothie poser måske noget for dig. Gå direkte til produktet HER. 

Vi har også mange andre spændende varer under vores spisetids kategori som du finder HER.



Find smoothieposer her

Se flere

Fandt du dette interessant, så tilmeld dig vores kundeklub og få nyheder, information og særlige gode rabatter for vores medlemmer direkte i din indbakke. Tilmeld dig lige HER