Fri fragt over 299 kr     Afhent i butik     Lev. 1-2 dage     Kundeservice 53 86 05 50 / Mail     Gratis indpakning

Baby 5 måneder – hvad skal du vide?

baby kysser mor

Så er baby 5 måneder! Han/hun er ved at lære verden at kende, og selvom alle oplevelser med baby stadig er nye, er du nok ved at have fundet dig i rette i rollen som mor.

Din baby er nu blevet 5 måneder, og der er sket en stor udvikling fra den lille nyfødte baby, til nu, hvor baby er blevet stærkere, mere bevidst og har udvikling sig meget motorisk.

Dette blogindlæg er nr. 6 i blogserien ”babys udvikling”.

Har du ikke fået læst de tidligere blogindlæg, kan du læse dem her.

Har du lyst til at læse om udviklingen når din baby er 6 måneder, kan du læse næste afsnit her.

Syn

baby syn legestativ

Der er sket utrolig meget med din babys syn de sidste 5 måneder. Fra kun at kunne se fra moderens bryst og til hendes ansigt, kan babyen nu se næsten lige så godt som en voksen.

Dog kan baby stadig ikke helt skelne mellem objekter, og at afstandsbedømme kan stadig være svært. Din babys syn er ved at være skarpt, og baby kan nu genkende dig på lang afstand.

Baby 5 måneder – Nu kan din baby vende sig vende sig

baby ligger på maven 5 måneder

Måske er han/hun allerede begyndt at trille fra mave til ryg, ellers kommer det nok i denne her måned. En baby kan begynde at vende sig fra mave til ryg, når han/hun er ca. 3-5 måneder. Den modsatte vej, fra ryg til mave, kommer ofte lidt senere

Sammenligner du også din baby, med de andre babyer i mødregruppen? Det er du ikke alene om. Det gør de fleste mødre nok.

Du skal huske, at selvom andres babyer kan noget, som din baby ikke kan, så er der ikke noget i vejen med din baby. Alle børn udvikler sig forskelligt, og der vil altid være nogen som er lidt hurtigere eller langsommere end andre børn. 

Søvnbehovet hos din baby

Som vi i de tidligere afsnit ofte har skrevet, så sover babyer forskelligt. Nogen sover lange lure, andre powernapper. Nogen babyer er glade for barnevognen, andre vil helst bare sove tæt ved sin mor.

Du skal gøre, hvad du finder bedst for dig og din baby.

Selvom alle børn er forskellige og har forskellige søvnmønstre, har baby stadig et søvnbehov, der så vidt muligt skal opfyldes, for at din baby udvikler sig som han/hun skal.

Når en baby er 5 måneder, skal han/hun ca. sove 14 timer i døgnet, fordelt over ca. 2-3 lure.

Er du i tvivl om din baby får søvn nok, så skal du kigge på babys trivsel.

  • Er baby glad?
  • Er baby aktiv når han/hun er vågen?
  • Spiser baby?
  • Er baby interesseret i verden omkring sig?

Kan du svare ja til de spørgsmål, så er din baby i stor trivsel. Men husk, hvis du er i tvivl, så kontakt din sundhedsplejerske.

Savler din baby meget?

Din baby putter alt i munden. Hænder, fødder, legetøj og hvad han/hun ellers kan finde. Du kan derfor opleve, at din baby savler utrolig meget, og der skal skiftes tøj hele tiden.

Din baby danner mere mundvand i denne alder, og det er ikke nødvendigvis fordi baby er ved at få tænder. Det er blot en naturlig del af babys udvikling.

Men din baby kan hurtig blive kold, hvis han/hun er helt våd. Derfor anbefaler vi, at du køber en savlesmæk.

Så behøver du ikke at skifte tøjet, men blot savlesmækken, og det er da smart.

Se et udvalg af vores savlesmækker her 

Så er baby 5 måneder! Her er 5 gode råd til dig

1: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt muligt først starte med at give baby mad, når han/hun er 6 måneder.

2: Din babys primære mad skal stadig bestå af mælk

3: Søvnbehovet på 14 timer er en rettesnor. Din baby kan sagtens sove lidt mere eller lidt mindre.

4: Giv din baby legetøj med lyde og farver, det elsker de.

5: Er du i tvivl omkring opstart af babymad, så snak med din sundhedsplejerske.

Vi håber du fik glæde af vores blogindlæg. Vil du ikke gå glip af de næste blogindlæg i
serien “babys udvikling”, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Kildehenvisninger

Aykasa tilbud - KUN IDAG !
3 stk mini 100,- / 3 stk midi 200,-
3 stk maxi 500,-
Rabat trækkes aut. i kassen
 Se HER...
 

Tilmeld vores kundeklub og vær altid opdateret
JEG ØNSKER BESKED OM NYHEDER
close-link
Se også nye produkter tilføjet sommer udsalg 
Gå til udsalg
close-image
Scroll til toppen