Fri fragt over 299 kr     Afhent i butik     Lev. 1-2 dage     Kundeservice 53 86 05 50 / Mail     Gratis indpakning

3 måneder – Hvad skal du vide om din baby

mor holder baby

Din baby er nu blevet 3 måneder, og selvom alt i oplever sammen stadig er nyt, er du garanteret ved at have fundet dig godt til rette i rollen som mor. 

Måske kan du slet ikke forestille dig, hvad du fik tiden til at gå med før baby kom til verden. Du føler måske at du altid har haft din baby, og tiden flyver bare afsted.

Selvom det er hårdt at have en baby, er det også fantastisk at se den lilles udvikling ske fra dag til dag.

Fik du ikke læst de tidligere blogindlæg om babys udvikling? 

 ”babys udvikling – de første dage” kan du læse det her

” Den første måned” kan du læse det her

”Når baby er 1 måned” kan du læse her 

”Baby 2 måneder” kan du læse det her.

Har du lyst til at læse fremad og se hvad der sker med din baby i næste måned, kan du læse næste afsnit her.

Når baby er 3 måneder, kommer det 3. tigerspring

Baby søger trøst under 3. tigerspring

Når baby er 12 uger, kommer det 3. tigerspring.

I det 3. spring vil din babys bevægelse begynde at blive mere glidende og smidige.

Din babys motorik vil være mere bevidst. Babyen vil række ud efter ting, 0g vil være bevidst om at bevæge sine hænder og fødder.

Din baby finder sin stemme! I dette tigerspring vil din baby øve sin stemme, så der kan komme masser af skrig og lyde.

Det hele kan nemt blive for meget for din baby, og han/hun vil formentlig søge mere trøst med brystet.

Det kan også være, at din baby nu helst vil sidde ved mor og far, og kan reagere ved at komme over til andre.

Spisevaner ved en 3 måneder gammel baby

Når din baby er 3 måneder, skal han/hun stadig kun ammes eller have flaske. Din babys mave er ikke klar til at få fast føde endnu, og der går stadig mindst. 1 måned endnu.

Hvis du ammer oplever du nok, at amningen er blevet en naturlig del af din hverdag med baby. Fra at den nyfødte baby nærmest spiser hele tiden og ofte meget længe ad gangen, vil du nu opleve, at I har fundet en rytme i babys spisevaner.

Der er ingen regler om, hvor ofte baby skal spise når han/hun er 3 måneder, din baby siger til, når han/hun er sulten. 

Tegn på, at din baby får nok mad: 

  • Baby er glad og tilfreds
  • Baby tager på i vægt 
  • Baby er mere vågen 
  • Baby udvikler sig fysisk 

Søvn

Din baby begynder nu at have en form for fast døgnrytme. Både dig og din baby kan have glæde af, at i begynder at have faste rutiner for søvn. En baby på 3 måneder har et søvnbehov på ca. 15 timer i døgnet fordelt over ca. 3 lure.

Mor går med barnevogn

For at din baby får en fast søvnrytme, kan du hjælpe ham/hende godt på vej, ved at give baby nogle faste sovetider. Du kan derfor give din baby en formiddagslur, en lur over middag, og en lur igen tidligt på aftenen.

Det er selvfølgelig individuelt fra baby til baby, hvor meget de sover og hvor længe ad gangen, så derfor skal du naturligvis lytte til din baby og aflæse han/hendes behov. 

Det er helt op til dig, om din baby skal sove i barnevogn, i sengen, i en slyngevugge eller i armene på dig. Hvad der fungerer for dig og din baby, fungerer ikke nødvendigvis for andre. 

Når din baby sover udenfor i de kolde årstider, er det vigtigt at baby kan holde varmen. Giv baby en blød hue på, så han/hun ikke fryser.

 

Se et udvalg af vores huer 

Har du lyst til at læse vores forbrugerpanels anmeldelse af Marmars elefant hue?

Hvordan er babys syn som 3 måneder ?

Baby 3 måneder svøbt i tæppe

Når din baby er 3 måneder, er han/hendes syn nu meget skarpere, og der er sket en stor udvikling de sidste par måneder. Din baby kan nu tydeligt se ansigter tæt på.

Verden rundt kan baby godt se, men det er stadig lidt slørret, og farverne står ikke så skarpt endnu. 

Gode aktiviteter til din baby på 3 måneder

Din baby har de seneste 3 måneder været igennem en stor udvikling, og den fortsætter længe endnu.

Indtil nu har din babys udvikling været meget fokuseret på synet, spisning og berøring. 

I de kommende måneder vil din baby have stor fokus på aktivitet, og det er nu rigtig spændende for baby at kigge på legetøj og tage fat i legetøj. 

Når baby er 3 måneder, vil han/hun kunne holde fast i legetøjet og vil helt sikkert forsøge at putte det i munden.

Det er nemlig den måde babyer undersøger tingene på. 

Der findes et stort af aktivitetstegeløj til de mindste babyer, og i starten vil især o-ball være et rigtigt godt stykke legetøj til din baby.

O-ball har store huller, der gør det nemt for baby at få godt fat i bolden, og derved holde bedre fast. O-ball vejer ikke særlig meget, og derfor er det nemt for baby at løfte den op til munden. 

 5 gode råd når baby er 3 måneder

1: Nu er din baby 3 måneder, og det er blevet tid til første vaccination!

2: Baby skal stadig ligge på maven ofte, så han/hun bliver stærk i ryggen og nakken.

3: Din baby er garanteret nysgerrig. Du må gerne sætte ham/hende i en skråstol, så baby kan følge med i, hvad du laver.

4: Se om du kan påbegynde en soverutine nu, så din baby får den søvn han/hun har behov for.

5: Husk at alle børn er forskellige. Hvis rådene ikke passer på dig, så er vi sikre på, at du kender din baby bedst.

Vi håber du fik glæde af vores blogindlæg. Vil du ikke gå glip af de næste blogindlæg i
serien “babys udvikling”, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Scroll til toppen