Anmeldelse af Hevea bold i naturgummi

Anmeldelse af Hevea bold i naturgummi

Anmeldelse af Hevea bold i naturgummi

 

Så modtog vi Hevea bold i naturgummi 🙂

Da jeg modtog bolden fra Hevea, kunne man kigge igennem emballagen da den var gennemsigtig, så man var ikke i tvivl om hvad det var – og det var rart at kunne se bolden i naturgummi, så man kunne danne et indtryk af hvordan det så ud. Jeg synes bolden har et flot udseende, de forskellige farvede stjerner på emballagen gør det lettere at få øje på, og det tiltrækker også min interesse for at se nærmere på produktet. Det er nemt at åbne, når man vender den om, sidder der en flap man kan hive i, og vupti så er man nede ved bolden. Jeg kunne dog godt ønske mig at man kunne have holdt den, eller at der stod at den lugtede af gummi og denne gummi lugt ville forsvinde når bolden var taget i brug. Mit første indtryk af bolden da jeg fik den ud af pakken var, at den lugtede ekstremt meget af gummi, og mine hænder lugtede af gummi bagefter når jeg havde haft den i hænderne, det tænkte jeg umiddelbart var et minus, og jeg ville ikke selv have haft købt den hvis den var blevet ved med at lugte. Lugten er dog forsvundet nu og den afgiver hverken lugt til Abby eller mine hænder mere, og det er jeg glad for at finde ud af- for det er virkelig et godt aktivitetslegetøj!

 

Abby elsker naturgummi

Der er ingen beskrivelse med til bolden, men det er ret oplagt at lægge den foran barnet, så tager barnet selv fat i den og begynder at putte den i munden.
Abby havde lidt begynder vanskeligheder, så der gik noget tid før hun lige fandt ud af hvordan den skulle holdes bedst, da der er lidt langt imellem stjernerne – men jo ældre hun bliver, jo bedre bliver hun også til det. Nu er hun glad for den, og da den er nem at klemme sammen, fordi det er naturgummi, elsker hun at den kan komme langt ind i munden. Jeg ville helt sikkert selv have taget fat i produktet hvis jeg have set det i butikken.

 

Bolder holder også i holdbarhed

Bolden har været igennem en del savl og kast efterhånden, og det er ikke til at se på den og den bevare stadig sit udseende og holdbarhed. For os er det vigtigt at Abbys legetøj er aktiverende for hende og hun skal kæmpe lidt med at finde ud af hvordan det bruges bedst, derfor passer denne bold helt perfekt til os. Det er også vigtigt for os, at der er tænkt bæredygtighed ind i det, så jeg synes blot bolden bliver mere attraktiv. Det er generelt vigtigt for børn at have noget at lege med, og som kan aktivere dem på bedst mulig måde. Der er mange muligheder for at købe noget legetøj til dem, men når de putter tingene så meget ind i munden, er det altså guld værd at kunne købe noget som ikke indeholder kemikalier og andre unaturlige ting.

 

Køb bolden i naturgummi fra Hevea HER  

Babydk forbrugerpanel

Anmeldelse

Anmeldelse af Hevea bold i naturgummi er skrevet af vores forbrugerpanel Nanna.

Fandt du dette interessant, så tilmeld dig vores kundeklub og få nyheder, infomation og særlige gode rabatter for vores medlemmer direkte i din mailbox. Tilmeld dig lige HER

Del denne side på dit foretrukne sociale medie

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.