oms os babydk

Vores historie


 

Sommeren 2014 fandt jeg ud af at jeg var gravid med mit første barn, jeg havde aldrig interesseret mig for børn inden og anede derfor ikke hvad man skulle have til sådan en lille størrelse, eller rettere hvad man kunne få.

Tiden kom dog for at vi skulle have en barnevogn og der travede vi som alle andre i de klassiske børnebutikker, og fandt da også en der faldt i vores begges smag, som er enkel og minimalistisk samt levede op til vore krav om funktionalitet og kvalitet. Dog var der ikke meget andet i disse butikker der tiltalte mig, og jeg gik derfor på jagt på nettet. Efter nogen tid fandt jeg da også lidt, men det irriterede mig at jeg ikke kunne føle og mærke kvaliteterne, samt se de forskellige ting sammen. Hvordan kunne jeg sikre mig at sengetøjet matchede sengeranden osv.?  Det resulterede da også i at noget måtte sendes retur igen, da kvaliteten ikke levede op til forventningerne eller farven var anderledes end på billederne.

Da terminen nærmede sig, fandt jeg ud af at jeg (efter at have konverseret med kollegaer og venner med børn) slet ikke havde købt nok tøj mm. Jeg måtte derfor have indkøbt noget mere, hvilket jeg virkelig er glad for at jeg gjorde og jeg takker venner og kollegaer for, at give mig en smule indsigt i de første uger som nybagt mor, inden han kom til verden.  For jeg må bare tilslutte mig klicheen at man ikke aner hvad man går ind til førend man står i det, og denne erfaring vil jeg derfor rigtig gerne dele med andre, der står i samme situation som jeg gjorde.

Dette sammenlagt med mine 10 års erfaring indenfor retail og detailhandel i en stor dansk tøjkoncern, skabte fundamentet for at starte Babydk. Jeg ønskede at skabe et univers, hvor mødre som jeg selv kunne købe hele pakken til de helt små, alt fra tøj til service, med fokus på lækkert design og kvalitet, uden at gå på kompromis med barnets behov for komfort og udvikling via bevægelse og leg.

Fysisk butik & webshop

Det skulle være muligt at komme i butikken og få hjælp og vejledning af kompetente rådgivere, så man var helt klar (i hvert fald helt klar med de materielle ting) inden fødslen. Samtidigt skulle det være muligt at shoppe hjemme fra sofaen, da erfaringen sagde mig at man de første mange uger efter fødslen, ikke ser meget andet end hjemmets fire vægge.

Projektet tog hurtigt fart og pludselig stod jeg med 20 leverandører, der syntes om mit projekt og ønskede at være en del af det, lokalerne blev fundet og det blev starten på Babydk og begyndelsen på et helt nyt eventyr for vores lille familie.

Hos Babydk er filosofien at forene mors krav om kvalitets produkter i enkelt og nutidigt design med barnets behov for komfort og bevægelighed. Her finder du både danske og internationale mærker, nøje udvalgte og testede på egne børn for at give dig de absolut bedste produkter i børnehøjde.

 

Forbruger test og anmeldelser

Vi udvikler os hele tiden og i takt med udvidelsen af sortiment og mærker, har jeg nu svært ved selv at teste alle vores produkter. Og da jeg kun ønsker at have de bedste produkter på hylderne, kan du nu også finde anmeldelser og test af diverse produkter her hos Babydk. Her finder du vores forbrugerpanel bestående af fem familier som tester og anmelder på livet løs. Ideen bag dette koncept er forældre som forbrugere, der ud fra egne erfaringer med produkterne rådgiver og vejleder jer som forbrugere. Det synes vi giver god mening. Vi sætter stor pris på vores kunders feedback, så hvis du har noget ris eller ros eller anmeldelse af vores produkter, hører vi hellere end gerne fra dig.

 

Du kan læse alle deres anmeldelser lige HER

 

Mødregruppe

Min tanke med Babydk har altid været at jeg gerne vil hjælpe andre nybagte mødre og kvinder der som jeg ikke vidste en dyt om børn. I takt med at virksomheden vokser og arbejdsopgaverne er blevet flere, er tiden til at jeg alene kan rådgive og give ud af mine erfaringer blevet mindre. Derudover har jeg også fundet ud af at alle gravide, mødre og børn er forskellige. Derfor har jeg fundet fire skønne kvinder som også gerne vil hjælpe andre kommende mødre. De fortæller åbent om deres fertilitetsforløb, graviditet, fødsler, amning og den første tid som mor. Jeg håber at du vil finde deres fortællinger informerende og oplysende.

 

Gå direkte til mødregruppe HER

 

Jordmoder hos Babydk

Vi har nu også helt eksklusivt fået vores egen jordmoder Kamilla Ejgaard tilknyttet. Kamilla skriver om graviditet, fødsel, efterfødsel, hud mod hud og meget meget mere. Er du gravid vil du helt sikkert finde Kamillas side informativ og relevant. Du kan se det hele lige HER

 

Babydk forum for gravide og småbørnsfamilier

Babydk bliver mere og mere et forum og en platform for gravide og små børnsfamilier og ikke blot endnu en børnetøjs webshop. Du kan derfor nu også finde en masse gode råd og opskrifter til babymad og grød, fra vores helt egen mad Blogger Helene Sprogø. Derudover vil vi løbende opdatere vores blog med relevante emner, artikler mm. i vores kundeklub univers, så følg endelig med. Kunne du endvidere tænke dig at læse lidt med i mine tanker om det at være mor og iværksætter er du mere end velkommen til at følge mine indlæg på vores Baby blog, du finder det hele lige HER.

 

Vi lever af tilfredse kunder

Uden jer kunder ville der ikke være noget Babydk og derfor sætter jeg stor pris på alle jer der gang på gang vælger at handle hos os. Vi er ikke en stor supertanker med 100 ansatte og mange millioner i banken. Vi er en lille virksomhed bestående af 4 medarbejdere, som hver dag yder 100% for at servicere jer og vi sætter dyd i at have byens bedste service. Du kan altid bytte varer købt på shoppen i butikken og omvendt. Vi er en totalt omnichannel butik og alt hvad du finder online finder du også i vores fysiske butik og til samme priser. Hos Babydk sætter vi kunden i centrum og det tror jeg også er årsagen til at de fleste af vores kunder vælger at vende tilbage, næste gang de mangler noget til deres baby.

 

Jeg håber at du finder hvad du søger hos os og hvis ikke står vi altid til rådighed med svar og kyndige vejledning, rigtig god shopping…

 

Ledte du efter svar på et spørgsmål som du ikke fandt her? så kan det være at du finder svaret under vores ofte stillede spørgsmål HER

 

Velkommen til Babydk

// Julie